1. Anvendelsesområde
Disse salgsbetingelser gælder, når du som forbruger handler på www.Elshoppen.dk.
Som en del af Websiden driver Elshoppen ApS (herefter “Elshoppen ApS”) “Markedspladsen”, som er en handelsplatform, hvor du som forbruger kan købe varer direkte fra Elshoppen ApS og/eller vores samarbejdspartnere.
Salgsbetingelserne gælder dermed uanset, om du køber varer direkte fra Elshoppen ApS og/eller fra en samarbejdspartner.
Disse salgsbetingelser og evt. den ansvarlige samarbejdspartners individuelle vilkår udgør sammen med ordrebekræftelsen, det samlede aftalegrundlag for dit køb.
Den samlede aftale og de øvrige oplysninger på Elshoppen.dk findes kun på dansk. Du skal være fyldt 18 år for at kunne handle på Websiden.
Bemærk, at Elshoppen ApS webshop www.Elshoppen.dk er alene for forbrugere. Ønsker du at handle som erhvervsdrivende, kan du kontakte Elshoppen ApS på e-mail kontakt@elshoppen.dk.
2. Generelt om webshoppen og markedspladsen
Elshoppen ApS har indgået samarbejde med en række samarbejdspartnere for at tilbyde dig som forbruger et større udvalg af varer ét sted og samlet en bedre købsoplevelse. Det kalder vi Markedspladsen og betyder, at du her kan købe varer fra både Elshoppen ApS og/eller fra en eller flere samarbejdspartnere.
Én handelsplatform men flere sælgere og købsaftaler
Hvis du køber varer på Markedspladsen fra flere sælgere, så vil du indgå flere separate købsaftaler – fx én med Elshoppen ApS og én med samarbejdspartneren.
Hvad er en samarbejdspartner?
Elshoppen ApS har indgået et samarbejde med udvalgte samarbejdspartnere, der sælger deres egne varer på Markedspladsen som selvstændige virksomheder.
Hvordan kan du vide, om en vare sælges af Elshoppen IVS eller en samarbejdspartner?
Det vil fremgå klart af varesiden, indkøbskurven og på ordrebekræftelsen, hvis sælgeren af en specifik vare er en samarbejdspartner.
Hvad betyder det for dig, hvis det er en samarbejdspartner, som sælger varen?
I så fald er det samarbejdspartneren (og ikke Elshoppen ApS), som du indgår en aftale med og samarbejdspartneren alene vil være ansvarlig for aftalens opfyldelse. Elshoppen ApS vil kun være formidler af aftalen mellem dig og samarbejdspartneren.
Det betyder, at de rettigheder, du har som forbruger i medfør af Købeloven og Forbrugeraftaleloven (se pkt. 5, 7, 8 og 10 nedenfor), skal gøres gældende over for samarbejdspartneren som sælger. Du skal derfor altid kontakte den ansvarlige samarbejdspartner direkte (og ikke Elshoppen ApS), hvis du fx har spørgsmål til din bestilling, levering eller ønsker at returnere din vare.
Du skal desuden være opmærksom på, at den ansvarlige samarbejdspartner kan have individuelle vilkår, der gælder i tillæg til disse salgsbetingelser. De individuelle vilkår for hver samarbejdspartner vil fremgå af indkøbskurven samt på websiden.
Den ansvarlige samarbejdspartner vil som udgangspunkt svare dig indenfor 2 arbejdsdage på din opgivne e-mail adresse.
Du har også mulighed for at finde kontaktoplysninger på den ansvarlige samarbejdspartner på websiden eller via link på varesiden og på din ordrebekræftelse.
3. Parter
“Sælger” er: Elshoppen ApS eller en samarbejdspartner.
Det vil fremgå klart af varesiden, indkøbskurven og på ordrebekræftelsen, hvis sælgeren er en samarbejdspartner, og i så fald er Elshoppen ApS kun formidler af aftalen.
Elshoppen ApS oplysninger fremgår nedenfor, mens samarbejdspartnerens kontaktoplysninger fremgår på websiden eller via link på varesiden og på din ordrebekræftelse.
Elshoppen ApS – Skovvangsvej 156, 1. tv. – Aarhus N 8200
E-mail: kontakt@elshoppen.dk
4. Online-handel
Nedenfor følger en beskrivelse af købsprocessen, så du altid kan føle dig tryg, når du handler på websiden.
- Læs om varerne og læg mærke til, om de sælges af Elshoppen ApS eller en samarbejdspartner
- Vælg den ønskede vare
- Læg den i indkøbskurven
- Vælg forsendelses- og betalingsmåde
- Kontrollér bestillingen og ret evt. indtastningsfejl
- Bekræft bestillingen og acceptér Elshoppen ApS salgsbetingelser og databeskyttelsespolitik samt evt. den ansvarlige samarbejdspartners individuelle vilkår
- Modtag elektronisk kvittering for modtagelse af bestilling
- Modtag bindende ordrebekræftelse(r) fra Elshoppen ApS og/eller samarbejdspartner(e), hvis du har købt mere end én vare
5. Din bestilling
Du skal være opmærksom på, at din afgivelse af bestilling ikke er en juridisk bindende aftale. Der er først indgået en bindende aftale mellem dig og Elshoppen ApS og/eller dig og samarbejdspartner, når du har modtaget en eller flere bindende ordrebekræftelser fra Elshoppen ApS og/eller samarbejdspartner. Derudover skal du købes for +108 kr. før en ordre kan håndteres.
Afgivelse af bestilling
Afgivelse af bestilling via websiden er ikke en juridisk bindende aftale for sælger. Sælger er først bundet af aftalen, når du har modtaget en ordrebekræftelse. Det betyder, at sælger har mulighed for at annullere din bestilling som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt, hvis varen ikke er på lager og lignende situationer.
Når du har afgivet en bestilling via websiden, vil Elshoppen ApS system sende dig en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke varer du har bestilt. Der er alene tale om en elektronisk kvittering for modtagelse af din bestilling. Kvitteringen er ikke en ordrebekræftelse.
Du vil hurtigst muligt modtage en ordrebekræftelse fra sælger, hvis din bestilling kan accepteres. Hvis du har bestilt varer fra flere sælgere (fx fra Elshoppen ApS og én eller flere samarbejdspartnere), så vil du modtage to (eller flere) ordrebekræftelser.
Du bør læse den enkelte ordrebekræftelse nøje igennem og tjekke, at den stemmer overens med bestillingen. Hvis den ikke stemmer overens med din bestilling, fx fordi en sælger kun kan levere én af to bestilte varer, så vil du have mulighed for at annullere ordren med en kort frist.
Først når du har modtaget en ordrebekræftelse, er der indgået en juridisk bindende aftale mellem dig og Elshoppen ApS og/eller dig og samarbejdspartner.
Du kan læse mere om dine ordrer på websiden. Hvis du har spørgsmål skal du kontakte den ansvarlige sælger direkte dvs. Elshoppen ApS eller samarbejdspartneren. Se afsnit 2-3 for kontaktoplysninger.
6. Betaling
Når du handler på Elshoppen ApS hjemmeside, er det Elshoppen ApS, som håndterer betalingen. Hvis du har spørgsmål vedrørende betaling, skal du kontakte Elshoppen ApS.
Alle priser er i danske kroner og inkl. moms. Alle udgifter i relation til varen, herunder til porto, fragt, emballage mv., samt en samlet pris vil fremgå ved bestilling og af ordrebekræftelsen.
Leveringsomkostninger vil variere afhængig af, hvilken vare og leveringsform du har valgt. Hvis du køber flere varer fra den samme sælger, så vil alle varer som udgangspunkt sendes i samme leverance og du vil kun opkræves for levering én gang. Hvis du køber flere varer fra forskellige sælgere, så vil hver sælger sende dig en separat pakke og du vil betale for levering for hver forsendelse.
Du kan vælge mellem de betalingsmåder, som vi tilbyder i købsprocessen. For at minimere risikoen for uautoriseret adgang krypteres dine betalingskortoplysninger. Når vi har modtaget din ordre, reserverer vi beløbet via den valgte betalingsmetode for at sikre, at der er dækning for købesummen, så transaktionen kan gennemføres.
Beløb hæves først på dit kort, når varen afsendes. Hvis din bestilling er opsplittet i flere ordrer fra forskellige sælgere, så vil der ske en løbende betalingsopkrævning. Det vil sige, at dit betalingskort belastes for hver gang Elshoppen ApS og/eller en samarbejdspartner sender din vare afsted. Du vil dog aldrig skulle betale mere end det samlede beløb, som du har bestilt og købt for.
7. Levering og forsinkelse
Leveringstidspunkt
Forventet leveringstidspunkt vil fremgå i forbindelse med din bestilling og på ordrebekræftelsen. Hvis du har bestilt mere end én vare, kan din ordre splittes op i flere leveringer og leveringstidspunkter.
Leveringsomkostninger
Leveringsomkostninger vil afhænge af varetype, antallet af varer, leveringsadresse m.v. og vil fremgå af din bestilling og på ordrebekræftelsen.
Hvis du har bestilt mere end én vare, kan din ordre splittes op i flere leveringer og leveringstidspunkter. Du vil dog kun blive opkrævet for leveringsomkostninger én gang.Hvis derimod dine bestilte varer er solgt af flere sælgere (fx Elshoppen ApS og en samarbejdspartner eller to forskellige samarbejdspartnere), så skal du betale flere leveringsomkostninger. Det vil i så fald fremgå af din bestilling og ordrebekræftelse.
Leveringsmåde
Leveringsmåden fremgår af ordrebekræftelsen. sælger bærer risikoen for varen, indtil den er overgivet til dig, dvs. indtil varen er i din besiddelse.
Ved udbringning, hvor varen bæres ind, skal du selv sørge for, at det er muligt at fragte varerne ind på din bopæl. Ved udbringning skal du være hjemme til at tage imod varen, og vi kan bede om at se legitimation, inden vi udleverer den. Hvis du har bedt os bære varen ind, skal du selv sørge for at beskytte gulv, vægge osv. Som følge af arbejdsmiljøkrav skal vores transportører beholde godkendt beskyttelsesudstyr på, herunder sko.
Hvis varen er bestilt til afhentning i butikken og betalt online, anses ordren for en online-ordre, som er reguleret af bl.a. forbrugeraftaleloven, markedsføringsloven, persondataloven og e-handelsloven. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dine rettigheder og forpligtelser som forbruger, findes lovene på www.retsinformation.dk.
Hvis din pakke er beskadiget ved ankomst, skal du kontakte os inden 14 dage da pakken dermed skal erstattes af DAO eller GLS. Ifølge deres vilkår skal dette ske indenfor 14 dage fra modtagelse af varen.
Forsinket levering
Hvis leveringen af din vare er forsinket, så får du besked, så snart sælger bliver opmærksom på forsinkelsen. Du får samtidig besked om, hvornår du kan forvente, at din vare vil blive leveret.
Forgæves levering
Er du ikke til rådighed på leveringsadressen på aftalt leveringstidspunkt, vil du blive opkrævet ny fragt for genlevering.
Spørgsmål til din levering?
Kontakt den ansvarlige sælger (dvs. Elshoppen ApS eller samarbejdspartneren), som du har købt varen af. Se afsnit 2-3 for kontaktoplysninger.
Levering til pakkebokse
Postpakker kan omdirigeres af PostNord eller Bring, til et andet opsamlingssted end det valgte, hvis pakkeboksen er fuld eller hvis pakkens størrelse ikke passer i de ledige bokse. I så fald vil du blive informeret herom direkte fra distributøren
8a. Fortrydelsesret
14 dages fortrydelsesret
Fortrydelsesretten giver dig ret til at fortryde købet uden angivelse af årsag. For at udnytte fortrydelsesretten skal du senest 14 dage efter modtagelse af varen give sælger meddelelse herom ved at sende en mail til kontakt@elshoppen.dk med et billede af produktet, husk henvisning til ordrenummeret.
Du skal herefter returnere varen uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den dato, hvor du har meddelt sælger, at du vil udnytte din fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du blot returnerer eller afsender varen inden udløbet af de 14 dage.
Hvis varen er solgt af Elshoppen ApS skal du give meddelelse om fortrydelse og returnere direkte til Elshoppen ApS. Mindre varer kan sendes retur som postpakke. Større varer kan afhentes efter aftale (omkostninger vil forventes at beløbe sig til DKK 499).
Erhvervsdrivende
Ved bestilling af varer via Elshoppen ApS netbutik (www.Elshoppen.dk) bekræfter du, at du hverken køber varer som erhvervsdrivende eller med henblik på videresalg. Kunder der på trods af ovenstående alligevel køber som virksomhed gælder følgende vilkår:
- Ingen fortrydelsesret
- Ingen returret
- Fragt ved reklamationssager egen regning
- Håndtering af reklamationer skal gå til producenten eller servicepartner og kan ikke reklameres hos Elshoppen ApS
- 12 måneders reklamation
8b. Forbehold med henblik på fortrydelsesretten
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Sælger skal refundere det beløb, som du har betalt for varen, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som sælger har tilbudt). Beløbet skal refunderes uden unødig forsinkelse til dig og senest 14 dage fra den dato, hvor sælger har modtaget din meddelelse om at udnytte fortrydelsesretten. Sælger kan dog tilbageholde beløbet, indtil varen er modtaget retur, eller du har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efter hvilket tidspunkt, der er tidligst.
Varens stand ved returnering
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering end, hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.
Hvis varen er prøvet, udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
Udgifter og risiko ved returnering
Du skal selv afholde udgifterne for returnering af varen og du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering til dig og indtil den er returneret til os.
Hvis du har bestilt et returlabel skal det benyttes inden for 6 dage, eller modtager vi en bøde på 200 kr. som skal betales af kunden.
Du skal selv afholde udgifterne for returnering af varen, som beskrevet tidligere. Yderligere er det vigtigt et pakkelabel benyttes inden 6 dage fra modtagelse.
Særlig returpolitik for Samarbejdspartnere
Du skal være opmærksom på, at hver samarbejdspartner kan have en særlig returpolitik. I visse tilfælde kan en samarbejdspartner tilbyde dig en bedre retsstilling end den ovenfor anførte lovbestemte fortrydelsesret. Det vil i så fald fremgå af dit køb.
9. Reklamationer
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse. Det betyder bl.a., at du som forbruger har 2 års reklamationsret fra modtagelse af varen efter købeloven.
Hvornår og hvordan skal man reklamere?
Når du har modtaget varen, anbefaler vi, at du hurtigst muligt tjekker, om den svarer til ordrebekræftelsen, om varen er blevet beskadiget under transporten, og om der er fejl ved varen.
Hvis der foreligger en mangel, skal du reklamere direkte til den sælger (dvs. Elshoppen ApS eller samarbejdspartner), som du købte varen af. Reklamationen skal ske inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen. Hvis du reklamerer inden for 2 måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamation altid være rettidig.
Du skal aftale med den ansvarlige sælger – Elshoppen ApS eller samarbejdspartner – hvordan varen sendes tilbage og om udgifterne herfor vil blive refunderet.
Garanti
Kontakt os på kontakt@elshoppen.dk for at igangsætte en garanti- eller reklamationssag.
Alle kunder der acceptere vores vilkår acceptere tilmed at Elshoppen.dk, må kontakte dem pr. mail med tilbud og reklame højst 3 gange om året.
10. Ændring af vilkår
Ændrer vi vores vilkår, samtykker og politikker, og har det væsentlig betydning for dig og dine købte ydelser, orienterer vi dig via e-mail eller gør vi ikke. Du kan altid se de gældende vilkår på vores webshop.